Hvad er plantebaserede mælker?
Alternativer til mælk fra mejerier er kommet langt i de seneste år. De dage, hvor det eneste alternativ var sødet sojamælk, der blev størknet i varme drikke, er for længst forbi. Nu er der et væld af muligheder, lige fra de nu almindelige havre-, mandel- og hampemælker til de mindre almindelige varianter af ærter, tiger nødder og hasselnødder. Der er faktisk så mange, at det kan være lidt svært at finde ud af, hvilken en man skal vælge!
De fleste mælkefri mælker er fremstillet af korn eller kornsorter som havre og quinoa (ja, quinoa-mælk findes!), nødder, herunder mandler og cashewnødder, eller frø, f.eks. hampefrømælk.
Hvis du undrer dig over, hvordan du i alverden kan komme til at malke en mandel, så er vi her for at hjælpe dig! Plantebaseret mælk fremstilles ved at lægge korn, korn, nødder eller frø i blød i vand i et par timer, før der tilsættes yderligere ingredienser.
Nogle er beriget med vitaminer og mineraler som D-vitamin og calcium, mens andre er tilsat stabilisatorer og konserveringsmidler.
Hvis du nogensinde har prøvet standard sojamælk i te, ved du, at mælken kan dele sig, så den klumper sammen i koppen – selv om den stadig smager ok, er det ikke det mest attraktive at drikke. Derfor findes der nogle plantebaserede mælker, der er specielt udviklet til brug i varme drikke for at undgå, at de splitter (hvilket skyldes temperaturændringer og kaffens surhedsgrad), og disse kaldes normalt “barista-mælk”. De kan tilsættes som et stænk til te eller kaffe eller til at skabe skummende cappuccinoer, uden at det resulterer i en størknet, ubehagelig masse.
Nogle mennesker vælger at lave deres egen mælkefri mælk, som oftest ved at lægge havregryn i blød natten over og derefter si den resulterende grødet væske gennem et muslinklæde for at adskille mælken fra de faste stoffer. Men heldigvis er der nu så mange købte varianter i butikkerne, at vi frit kan eksperimentere med de varianter, der passer os bedst.